1931-1940
december 6th, 2010 by Martin Timm Holmstav
I starten af 1930’erne så det rigtig lovende ud for Fremad Amager. Klubben deltog i både KBU?s Mesterrække og i Danmarksturneringen, og i 1933 kom kulminationen på Fremads første 23 års historie: Pokalfinale mellem storfavoritten, "gamle" KB, og "lille" Fremad Amager blev til et knebent nederlag – men en økonomisk saltvandsindsprøjtning i krisetider. Desværre fulgte også sportslige krisetider, og omkring klubbens 25 års-jubilæum så det både mørkt og skuffende ud.
Da Danmarksturneringen bliver landsdækkende i 1936 havner Fremad Amager i 2. division, men får sig dog kæmpet op i den bedste række, hvor vi med en række af fremtidens spillere klarer det pænt, kulminerende med en fornem sølvmedalje i sæsonen 1939-40.
Også klubbens organisation havde udviklet sig – blandt andet besluttede bestyrelsen at ansætte en førsteholdstræner og udsende et medlemsblad. Der blev efterhånden basis for at Fremad Amager kunne blande sig med de store, gamle, baneejende klubber.
- Kommentarer lukket til 1931-1940
- Posted in Sider