Mange ældre medlemmer mener at 1970’erne var den mest dynamiske periode i Fremad Amagers historie, og man kan da også blive helt forpustet af at remse årtiets højdepunkter op. Med den karismatiske formand, Ib Nyholm, i spidsen, nåede vi måske mere i 1970’erne end i de foregående halvtreds år.

I 1974 fik vi ny tribune i Sundby Idrætspark – den står der endnu og er ikke så ny længere. I 1975 fik vi nyt klubhus på Sundbyvestervej (det står der endnu …).

Vi fik på det politiske plan lidt mere lydhørhed i Københavns Kommune, på det økonomiske begyndte pengene at dukke op i amatørfodbolden med sponsorer som Storno, OK og Salon Gjerka – og Fremad Amager som anpartsselskab fra 1978. Og pludselig kunne man også se indslag fra hjemmekampene på TV!

Men så alligevel: Vi måtte i første omgang retur til 3. division. Og så gik det stærkt: Oprykning 1971, i pokalfinalen 1972 mod Vejle (0-2) og efterfølgende i Europa Cup. Det er her mundheldet om at Fremad Amager er Danmarks eneste ubesejrede hold i Europa Cup’en har sin oprindelse: To kampe mod albanske Besa (1-1 og 0-0) rakte dog ikke til videre deltagelse.

I 1975 var Fremad endelig tilbage i 1. division – efter 27 år. Men elevatortilværelsen var desværre ikke slut: Nedrykning i 1976, oprykning igen i 1979.

70’erne var også tilskuerrekordernes tiår – rekorder som står den dag i dag: 8.000 på udebane i 3. division i oprykningskampen mod Lyngby, 8.350 tilskuere i følgende års nedrykningskamp mod Esbjerg i Sundby, og til lokalderbyet mod Kastrup i 1976 hele 9.900!

Og endelig var "70"erne årene hvor Fremad Amagers spillere så småt begyndte at sætte deres præg på dansk fodbold med de senere landsholdsspillere Frank Arnesen, Søren Lerby og Ivan Nielsen – og Poul Mathiasen, der debuterede i 1975.