Der har i tidens løb været syv personer, der har repræsenteret Fremad Amager på det danske A-landshold samt fem personer, der har repræsenteret Fremad Amager på det færøske A-landshold.

Nedenfor er data på de syv foreløbige danske A-landsholdsspillere:

Alf Olsen
Født: 03-09-1893
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 5 (0)
Kampe:
14-06-1925 Sverige – Danmark 0-2
21-06-1925 Danmark – Norge 5-1
13-06-1925 Danmark – Holland 4-1
19-09-1926 Norge – Danmark 2-2
03-10-1926 Danmark – Sverige 2-0
Derudover repræsenterede han også B 93 1 (1) samt KB 13 (7).

Knud Kastrup
Født: 07-01-1898
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 4 (0)
Kampe:
27-09-1925 Danmark – Finland 3-3
19-09-1926 Norge – Danmark 2-2
03-10-1926 Danmark – Sverige 2-0
29-05-1927 Norge – Danmark 0-1
Derudover repræsenterede han også Frem 1 (0).

Oskar Theisen
Født: 05-01-1917
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 5 (3)
Kampe:
17-09-1939 Danmark – Finland 8-1 3 mål
01-10-1939 Sverige – Danmark 4-1
14-09-1941 Sverige – Danmark 2-2
04-10-1942 Sverige – Danmark 2-1
20-06-1943 Danmark – Sverige 3-2

Henning Frandsen
Født: 20-08-1922
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 1 (0)
Kampe:
11-09-1949 Danmark – Finland 0-2

Kai Frandsen
Født: 15-05-1924
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 5 (1)
Kampe:
12-06-1949 Danmark – Holland 1-2
19-06-1949 Polen – Danmark 1-2
07-08-1949 Danmark – Island 5-1 1 mål
11-09-1949 Danmark – Finland 0-2
28-05-1950 Jugoslavien – Danmark 5-1

Poul Mathiasen
Født: 17-10-1947
Position: Midtbane
A-landsholdskampe (mål): 1 (0)
Kampe:
04-06-1975 Rumænien – Danmark 4-0

Johnny Jacobsen
Født: 19-11-1955
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 1 (0)
Kampe:
12-07-1980 Sovjetunionen – Danmark 2-0

Nedenfor er data på de fem foreløbige færøske A-landsholdsspillere:

Andrew av Fløtum
Født: 13-06-1979
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 15 (0)
Kampe:
21-02-2004 Polen – Færøerne 6-0
01-06-2004 Holland – Færøerne 3-0
18-08-2004 Færøerne – Malta 3-2
08-09-2004 Færøerne – Frankrig 0-2
09-10-2004 Cypern – Færøerne 2-2
13-10-2004 Irland – Færøerne 2-0
04-06-2005 Færøerne – Schweiz 1-3
08-06-2005 Færøerne – Irland 0-2
17-08-2005 Færøerne – Cypern 0-2
03-09-2005 Frankrig – Færøerne 3-0
07-09-2005 Færøerne – Israel 0-2
08-10-2005 Israel – Færøerne 2-1
28-03-2007 Georgien – Færøerne 3-1
02-06-2007 Færøerne – Italien 1-2
06-06-2007 Færøerne – Skotland 0-2
Derudover repræsenterede han også HB 19 (1).

Hjalgrím Elttør
Født: 03-03-1983
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 3 (0)
Kampe:
21-02-2004 Polen – Færøerne 6-0
01-06-2004 Holland – Færøerne 3-0
18-08-2004 Færøerne – Malta 3-2
Derudover repræsenterede han også KÍ 18 (0), B 36 3 (0) samt NSÍ 2 (0).

Jann Ingi Petersen
Født: 07-01-1984
Position: Midtbane
A-landsholdskampe (mål): 3 (0)
Kampe:
21-02-2004 Polen – Færøerne 6-0
01-06-2004 Holland – Færøerne 3-0
18-08-2004 Færøerne – Malta 3-2
Derudover repræsenterede han også NSÍ 11 (0) samt B68 8 (0).

Tem Hansen
Født: 18-01-1984
Position: Midtbane
A-landsholdskampe (mål): 1 (0)
Kampe:
24-03-2007 Færøerne – Ukraine 0-2
Derudover repræsenterede han også Lyngby 2 (0).

Rókur av Fløtum Jespersen
Født: 16-03-1985
Position: Midtbane
A-landsholdskampe (mål): 1 (0)
Kampe:
16-03-2008 Island – Færøerne 3-0
Derudover repræsenterede han også HB 1 (0).

Fremad Amager har, igennem tiderne, haft 16 forskellige formænd. Ebert Nordbjærg, en af klubbens stiftere, var den første formand i Fremad Amagers historie, mens Erik Truelsen har siddet posten i de sidste seks år. Listen ser således ud:

2007 – ????: Erik Truelsen
2003 – 2007: Karsten Østergaard
1999 – 2003: Henning Andersen
1994 – 1999: Erik Mortensen
1990 – 1994: Palle Knudsen
1987 – 1990: Henning Bjerre
1978 – 1987: Svend Mathiasen
1970 – 1978: Ib Nyholm
1966 – 1970: Ammon Christensen
1961 – 1966: Aage W. Poulsen
1956 – 1961: Henning Willumsen
1944 – 1956: Frode Marte
1935 – 1944: Michael Jensen
1914 – 1935: Carl Nielsen
1912 – 1914: Laurits Lauritsen
1910 – 1912: Ebert Nordbjærg

Fremad Amager har, igennem tiderne, haft 38 forskellige cheftrænere. Listen ser således ud:

2012 – ????: Tim Ilsø
2012 – 2012: Peer F. Hansen
2011 – 2012: Martin Jungsgaard
2009 – 2011: Kjeld Møller
2009 – 2009: Alex Andreasen/Kim Petersen
2008 – 2009: Michael Madsen
2007 – 2008: Jakob Friis Hansen
2006 – 2007: Peer F. Hansen
2004 – 2006: Benny Johansen
2001 – 2004: Michele Guarini
2001 – 2001: Torben "Theo" Hansen
2001 – 2001: Jean Jensen
1998 – 2001: Michael Schäfer
1995 – 1998: Torben Storm
1991 – 1995: Tonni "Numme" Nielsen
1990 – 1990: Flemming Karlsen
1990 – 1990: Poul Mathiasen
1988 – 1990: John Sinding
1985 – 1987: Erling Rydbirk
1981 – 1985: Finn Willy Sørensen
1978 – 1981: Peter Dahl
1976 – 1977: Flemming Olsen
1974 – 1976: Arne Sørensen
1973 – 1973: Harald Gronemann
1971 – 1972: Knud Petersen
1966 – 1970: Erling Sørensen
1965 – 1965: Alois Pheiffer
1963 – 1964: Oluf Wiborg
1961 – 1962: Niels Hansen
1960 – 1960: Arnold Olsen
1959 – 1959: Alfred Mogensen
1956 – 1958: Niels Hansen
1954 – 1956: Kaj Frandsen
1950: Arne Kleven
1945: Niels Hansen
1937 – 1945: Emil Asmussen
1933: Carl Skomager
1928: Sofus Hansen

Hvis 1980’erne var "guldalderen" for dansk fodbold, var tiåret for Fremad Amager nok snarere en slags blødt letmetal. Klubben fyldte 70, og fejrede dagen ved at slå selveste Ajax Amsterdam i en opvisningskamp. Men ligesom 10 år tidligere markeredes jubilæet med en nedrykning!

Peter Dahl forlod året efter trænerposten i utide, og økonomien skrantede. Men det blev værre – i 1984 blev Fremad endnu en gang "slået hjem", både økonomisk og sportsligt: konkurs og nedrykning!

1985, 75-års jubilæumssæsonen, startede altså i 3. division. Men en unik årgang unge spillere og deres træner, Erling Rydbirk, bankede på døren til den gamle klubs førstehold, og de kommende år fik træneren og spillere som Peter Nielsen, Bernd Dietrich, Jimmi Lüthje "genrejst" Fremads førstehold.

Mål blev scoret på samlebånd, publikum strømmede til og elskede det de så, og i 1987 forlod vi 3. division. Med kurs opad – troede vi. Men John Sinding, som overtog trænerposten, og hans talentfulde "blå drenge" nåede ikke målet om oprykning til 1. division i firserne.

Og på økonomisiden? Heller ikke her var der trøst at hente: B&W blev hovedsponsor, og et nyt forsøg på at drive betalt fodbold blev sat i værk fra 1988 – kun for at ende med at Fremad Amager ApS igen blev taget under konkursbehandling i 1990. Det måtte da kun kunne gå fremad i 90’erne?

Mange ældre medlemmer mener at 1970’erne var den mest dynamiske periode i Fremad Amagers historie, og man kan da også blive helt forpustet af at remse årtiets højdepunkter op. Med den karismatiske formand, Ib Nyholm, i spidsen, nåede vi måske mere i 1970’erne end i de foregående halvtreds år.

I 1974 fik vi ny tribune i Sundby Idrætspark – den står der endnu og er ikke så ny længere. I 1975 fik vi nyt klubhus på Sundbyvestervej (det står der endnu …).

Vi fik på det politiske plan lidt mere lydhørhed i Københavns Kommune, på det økonomiske begyndte pengene at dukke op i amatørfodbolden med sponsorer som Storno, OK og Salon Gjerka – og Fremad Amager som anpartsselskab fra 1978. Og pludselig kunne man også se indslag fra hjemmekampene på TV!

Men så alligevel: Vi måtte i første omgang retur til 3. division. Og så gik det stærkt: Oprykning 1971, i pokalfinalen 1972 mod Vejle (0-2) og efterfølgende i Europa Cup. Det er her mundheldet om at Fremad Amager er Danmarks eneste ubesejrede hold i Europa Cup’en har sin oprindelse: To kampe mod albanske Besa (1-1 og 0-0) rakte dog ikke til videre deltagelse.

I 1975 var Fremad endelig tilbage i 1. division – efter 27 år. Men elevatortilværelsen var desværre ikke slut: Nedrykning i 1976, oprykning igen i 1979.

70’erne var også tilskuerrekordernes tiår – rekorder som står den dag i dag: 8.000 på udebane i 3. division i oprykningskampen mod Lyngby, 8.350 tilskuere i følgende års nedrykningskamp mod Esbjerg i Sundby, og til lokalderbyet mod Kastrup i 1976 hele 9.900!

Og endelig var "70"erne årene hvor Fremad Amagers spillere så småt begyndte at sætte deres præg på dansk fodbold med de senere landsholdsspillere Frank Arnesen, Søren Lerby og Ivan Nielsen – og Poul Mathiasen, der debuterede i 1975.

En voksen dame: Fremad Amager fyldte 50 i 1960, og det var festligt. Men ellers var tresserne ikke særlig glade – snarere flade: Vi var røget ud af 2. division og genså den ikke i hele tiåret. Som i halvtredserne startede det med to gange "lige-ved-og-næsten", men den endelige nedtur fulgte i 1962 med nedrykning til 4. division, også kaldet kvalifikationsturneringen.

Ny træner, Oluf Wiborg, og en række nye spillere fik vendt bøtten. Dog ikke det første år: I 1963 var vi kun sekunder fra at blive degraderet til Københavnsserien, men 1964 fløj vi igennem divisionen og rykkede tilbage i 3. division.

De følgende år blev en indædt kamp for at avancere yderligere en række, og med legendariske Erling Sørensen som træner og Leif Foli som "diktator" kom oprykningen til 2. division endelig ved tiårets slutning – med en række lige så legendariske stamspillere: Ole Larsen, Erling Rydbirk, Claes Jacobsen, Poul Mathiasen, Peter Kristensen, Helge Juul Andersen, Tonny Nielsen – ja, og listen er endda længere endnu!

Men endnu var vi altså "kun" i 2. division. Klubbens "guldalder" syntes langt borte – men et nyt årti med ny optimisme ventede forude.

Tiåret startede med endnu to "lige-ved-og-næsten" 2. pladser i 2. division, men nedturen var i gang, og i 1954 måtte Fremad gå den tunge gang ned i 3. division – så lavt havde klubben aldrig været rangeret siden starten i 1910. Et enkelt rigtigt lyspunkt var dog sejren over selveste KB i KBU’s pokalfinale i 1953.

Tilsammen 30.000 tilskuere overværede de to pokalfinaler, og det gav det økonomiske grundlag for endnu et lyspunkt, nemlig at Fremad for første gang kunne få sit eget klubhus på Irlandsvej 43. Hermed var rammerne skabt for et nyt og bedre klubliv. Mange sejre (og nederlag) blev siden fejret her, og et utal at traditioner – 5-a-side, billardturneringer, venneaftener og torskegilder – blev grundlagt.

Livet i 3. division blev kun afbrudt af et kort ophold i 2. division i 1959, men heldigvis var der tegn på at det store ungdomsarbejde i klubben snart ville bære frugt her hvor de store årgange fra krigens tid efterhånden havde nået junior- og ynglingealderen. Men vi skulle dog gennem endnu et tiårs ørkenvandring i de lavere rækker.

1940’erne startede med den bedste placering for Fremad Amager nogensinde, en andenplads kun to points efter danmarksmesteren KB. Det så lovende ud, men Nazitysklands besættelse af Danmark kom i vejen, og danmarksturneringen blev omlagt til lokale kredse, og senere spilledes kampene endog uden tilskuere.

Efter besættelsen kom danmarksturneringen i gang igen, fortsat med Fremad i 1. division og med to gode placeringer i 1946 (nr. 3) og 1947 (nr. 5). Men i 1948 gik turen til 2. division, og der skulle gå 27 år før Fremad Amager genså 1. division.

Fremads første "rigtige"  landsholdsspiller, Oscar Theisen, stoppede, og to andre profiler, Kai Frandsen og Leif Pedersen blev professionelle i Italien, så de følgende år var vi kun "lige ved og næsten".

Selv om vi i samme periode gik over til at spille hjemmekampene i kirketiden, forblev 1. division det forjættede land. Og så havde vi endda ikke oplevet den værste nedtur endnu …

I starten af 1930’erne så det rigtig lovende ud for Fremad Amager. Klubben deltog i både KBU?s Mesterrække og i Danmarksturneringen, og i 1933 kom kulminationen på Fremads første 23 års historie: Pokalfinale mellem storfavoritten, "gamle" KB, og "lille" Fremad Amager blev til et knebent nederlag – men en økonomisk saltvandsindsprøjtning i krisetider. Desværre fulgte også sportslige krisetider, og omkring klubbens 25 års-jubilæum så det både mørkt og skuffende ud.

Da Danmarksturneringen bliver landsdækkende i 1936 havner Fremad Amager i 2. division, men får sig dog kæmpet op i den bedste række, hvor vi med en række af fremtidens spillere klarer det pænt, kulminerende med en fornem sølvmedalje i sæsonen 1939-40.

Også klubbens organisation havde udviklet sig –  blandt andet besluttede bestyrelsen at ansætte en førsteholdstræner og udsende et medlemsblad. Der blev efterhånden basis for at Fremad Amager kunne blande sig med de store, gamle, baneejende klubber.

Omkring 1920 havde Boldklubben Fremad Amager trådt sine barnefodboldstøvler godt til. Fremad var blevet optaget i KBU som ekstraordinært medlem (fuldt medlem fra 1924) og skulle nu spille mod de store, gamle klubber, og fra 1922 flyttede vi ind i kommunens nye anlæg, Sundby Idrætspark, efter en noget omflakkende tilværelse i området omkring Sundbyvester Plads.

Resultaterne begyndte også så småt at indfinde sig, flere spillere fra det øvrige København prøvede kræfter på holdet, og midt i årtiet vandt Fremad to gange KBU’s A-række og rykkede op i den bedste række, Mesterrækken, i 1926.

I tyverne skulle Fremad også i gang med et generationsskifte. Mange spillere havde været med stort set siden klubbens start, og fra midten af tyverne begyndte man at satse på en egentlig ungdomsafdeling for at sikre fremtiden.

Og da DBU i 1927-28 for første gang afholdt en danmarksturnering, spillede Fremad sig frem til en fjerdeplads i slutrunden, selv om vi sluttede årtiet i den lavere række, "oprykningsserien" – og det selv om Sofus Hansen som endnu et  tiltag for at sikre fremtiden i 1928 var blevet ansat som klubbens første træner.